Kom godt i gang

Her er en overordnet introduktion til dig, der er ny i klubben og klatrehallen.

Som ny i DBKK er du sikkert interesseret i:

Sikringskursus

For at bruge klubbens klatrevæg skal du have et sikringskursus eller klatre på topreb med en makker, der har et sikringskursus.

For at klatre på egen hånd med en makker i klatrehallen, kræves at du har taget et sikringskursus.

 

Meld dig ind i DBKK

Du kan enten vælge at være medlem af DBKK eller betale dagskort.

 

Køb af udstyr

For at klatre i DBKK skal du bruge følgende udstyr :

  • Reb på minimum 35 meter
  • Klatresele
  • Klatresko
  • Bremse og karabin til at sikre med

Meget udstyr kan købes brugt ved opslag i hallen eller på DBKK’s debatforum.

Hvis du opretter en profil på DBKK, så kan du deltage i debatten og købe brugt udstyr. Link til køb/salg.

Brugt udstyr kan ofte købes til under halvdelen af nypris, og udstyret kan sagtens være i særdeles god stand.

Tal evt. med en erfaren klatrer i klatrehallen for at få hende/ham til at vurdere det brugte udstyr, før du køber.

 

Find dig en makker

For at klatre med reb (ruteklatiring) skal man have en makker at klatre med. Mange ruteklatrere har flere faste makkere, som de klatrer med.

Du kan efterlyse en makker på debatforum , på ovennævnte Facebookgruppe eller via lister i caféen i Blocs & Walls.

Hvis du søger en makker, anbefaler vi, at du beskriver følgende om din klatring:

  • Hvad niveau du er på (fx 5a eller 6b)
  • Hvor ofte du vil klatre
  • Hvilke dage og tidspunkter du vil klatre på
  • Om du har dit eget reb
  • Dit ambitionsniveau, der kan være en indikator på, hvor kompatible I er som makkere

Du kan også tilmelde dig et sikringskursus eller et begynderklatrehold.

 

Tilmeld dig et hold

Vil du gerne udvikle din klatring og blive bedre, så kan du melde dig til et klatrehold.

For at lære den nødvendige teknik anbefaler vi, at du tilmelder dig et begynder hold.

 

Litteratur

Der findes mange bøger om klatring på nettet og i handelen. Vi anbefaler bogen ”Klatretræning - Fra begynder til elite”.

Den kan købes via klubben for kr. 100,00 ved henvendelse til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

Bogen er uvurderlig med hensyn til at lære den grundlæggende klatreteknik og mere avancerede bevægelser.

 

Tag på klatreture

DBKK’s aktivitetsudvalg (AKU) arrangerer en masse ture ud på klipperne.

Mange klatrere oplever først rigtig, hvor sjovt det er at klatre, efter at have en rigtig klippe i hænderne og under fødderne.

Bliv Facebook-venner med de andre i klubben og se billeder fra deres ture, det giver energi og inspiration.

 

blivmedlem

deltag

Medlemmernes billeder

klart.se

Väder Göteborg

klart.se

Dagens ordsprog

"We want clean expeditions more than we want clean-up expeditions." — Mr Shresta, Nepalese minister of Tourism.