Årgangshold 9-11år (U11/U13)
Det skal både være sjovt og udfordrende at gå til klatring. På dette alderstrin prøver vi derfor kræfter med mange forskellige klatrerelaterede aktiviteter samtidig med, at fællesskabet på holdet er i centrum.
Den alsidige, motoriske træning fylder stadig en del, men vi arbejder også med at lære mere klatrespecifikke teknikker, og vi introducerer fysisk træning tilpasset børnenes alderstrin.
Vi træner bevægelser på boulders og klatrer reb, hvor vi arbejder med at lære at føre ruter og sikre hinanden ved førstemandsklatring. I løbet af året deltager holdet i forskellige aktiviteter eksempelvis forbundets børnekonkurrencer.
Det forventes, at barnet kan deltage uden forælder.
Tidspunkt: Mandag kl. 16.30 eller fredag kl. 16.30-18.00
Nødvendigt udstyr: Klatresko, sele og bremse