Dansk Bjerg- og Klatreklub
Faciliteter
Siden klubbens begyndelse i 1951 er der kommet flere og flere faciliteter til. Herunder kan du blive klogere på dem.
Blocs & Walls
I 2013 kunne klubben slå dørene op til klatrehallen Blocs & Walls. I hallen er der mulighed for at klatre både bouldering og rebklatring, og der er desuden faciliteter til styrketræning.
Som medlem har du fri adgang i hallens åbningstid. Er du ikke medlem, kan du stadig benytte hallen, du skal blot købe en dagsbillet eller et ti-turskort.
Sundholm
Klatrehallen på Sundholm har været en del af klubbens faciliteter siden 1995. Adressen er Sundholmsvej 28B på Amager.
I hallen er der mulighed for både bouldering, rebklatring og flerrebslængder træning. Der er et lille te-køkken og toilet.
Nogle af klubbens hold har træning på Sundholm. Øvrige medlemsaktiviteter omfatter blandt andet dry-tooling, øvelser i redning og flerrebslængders træning.
Klubben har et Sundholmsudvalg, der arbejder med aktiviter på Sundholm.
Amager Nordvæg
På Amager Forbrændingsanlæg har klubben siden 2018 haft adgang til en 80 meter væg. Klatringen følger 7 boltlinjer, der hver er opdelt i fire standpladser, hvilket giver mulighed for at klatre flerrebslængder/multi-pitch.
Hver rute har således fire reblængder af ca. 20 meter. I øjeblikket er der sat 10 forskellige ruter i sværhedsgrader fra 5a-7b+.
Se topo for væggen her(kommer snarest)
Kullenhytten
Kullaberg eller Kullen i Sverige er vores “lokale” klatrested. Vi tager på ture dertil både sommer og vinter. Vores hytte ligger ved Skäret ca. 10 km fra Kullen. Som medlemmer kan du benytte hytten gratis.
Der er bordplads til 18 og sovepladser til 8 personer. I hytten er der komfur, kogegrej, service og brændeovn.
Læs mere mere om Kullenhytten her (kommer snarest)
Det Optiske tårn
Når du ankommer til Blocs & Walls, fører en trappe op til et lokale over klatrehallen; det lokale kaldes det optiske tårn.
Lokalet kan efter aftale anvendes til foredrag, workshops eller lignende.
I tårnet findes desuden klubbens bibliotek med over 2000 titler.
Ønsker du at leje lokalet rettes henvendelse til event@blocs-walls.dk
Sundholm
Medlemsklatring på Sundholm
Du finder åbningstider for medlemsklatring på Sundholm her.
Sundholm er Dansk Bjerg- og Klatreklubs (DBKK) gamle klatrehal på Amager med masser af klatrehistorie og -sjæl. Det var klubbens primære klatrehal fra 1995-2013, hvor vi åbnede Blocs & Walls.
Hallen har op til 12 m høje lodrette vægge, lange og stejle overhæng samt et tag. Der er også en bouldergrotte.
Der er et lille tekøkken og et toilet, men ikke badefaciliteter. Om vinteren bliver der køligt på Sundholm, så vi anbefaler, at man medbringer varmt tøj, selvom der er varmeblæsere i hallen.
Vil du være vægvagt?
Sundholm er åben, når frivillige vægvagter åbner hallen for medlemsklatring, herunder drytooling om vinteren. Er du medlem af DBKK og har års- eller måneds adgang til klubbens klatrehal, Blocs&Walls kan du også blive vægvagt.
Kontakt Sundholmsudvalg@dbkk.dk så hjælper de dig videre.
Som vægvagt skal du være indstillet på at håndtere alarmsystemet, åbning og nedlukning af Sundholm, efterspørge check-in, samt være en venlig og imødekommende vært for de andre medlemmer, der kommer og klatrer.
For at klatre på Sundholm kræves det:
- at du er medlem af Dansk Bjerg-og Klatreklub med års- eller måneds adgang til klubbens klatrehal, Blocs & Walls
eller
- at du er medlem af Dansk Bjerg- og Klatreklub med 10 turskort til Blocs & Walls
og
- at du checker ind på bipperen, når du ankommer til Sundholm (ligesom i Blocs & Walls), så du skal have dit medlems- eller 10 turskort med
- at du selv medbringer reb, sele og bremse
- at du (indtil videre) er 15 år eller derover
Ønsker du at blive vægvagt, eller vil du af en anden grund i kontakt med Sundholmsudvalget, kan du skrive til udvalget på Sundholmsudvalg@dbkk.dk
Klubbens aktiviteter på Sundholm er:
- Holdklatring (børnehold og voksenhold)
- Bouldering
- Rebklatring
- Dry-tooling (i vintersæsonen)
- Instruktørkurser
- Multi-pitchkurser og -tests
- Workshops i redning og materialekendskab mm.
- Træning i rutebyg for medlemmer
- Medlemsfaciliterede workshops som sidemandsoplæring, faldtræning mm.
Amager Nordvæg
Adgang til Amager Nordvæg
- Aktivt medlemskab hos Dansk Bjerg- og Klatreklub inkl. adgang til klubbens klatrefaciliteter (svarende til medlemskab 2), eller gyldig dagsbillet fra Blocs & Walls (med gyldigt medlemskab til DKLAF-klub)
- Dagsbilletter kan købes enten i Blocs & Walls eller via MobilePay til 22754023 (skriv “Dagskort” i kommentarfeltet)
DU SKAL HAVE BESTÅET EN KLATRETEST FOR AT KLATRE PÅ AMAGER NORDVÆG
På grund af ruternes længde, og da de alle har flere passager med lange eller markante overhæng, er ruterne ikke velegnede for begyndere.
Single-pitch
- Rødt sikringskort
Multi-pitch
- Bestået multi-pitch test eller aktive klippeklatreinstruktør 1 eller højere fra DKLAF.
- Man har gennemført Dansk Klatreforbunds flerrebslængders klatrekursus eller har bestået en test, som viser, at man mestrer de påkrævede teknikker.
Er man aktiv DKLAF klippeklatreinstruktør 1 eller højere, behøver man ikke tage kursus eller test.
Du kan læse kursusbeskrivelse og booke kurser eller tests her.
Klatrevæggen har åbent, når en ansvarlig nøglevagt fra DBKK sørger for at åbne for afspærringen til den nederste platform. Der er desuden kun åbent for klatring på alle væggens reblængder, når skibakken er lukket, og når der er opsat afspærring for adgang under væggen. Man behøver ikke at have taget multi-pitchbevis for at klatre den første reblængde, man skal dog have rødt sikringsbevis til sikring af førstemandsklatring.
Du kan læse mere om åbningstider og booking HER. Tag det med godt humør, hvis det skulle kikse med nøglevagten, Blocs & Walls ligger lige om hjørnet. Følg med på Facebook-gruppen “Klatring på Amager Nordvæg”, hvor arrangementer annonceres.
Klatrevæggen på Amager Bakke giver klatrere en helt ny og fantastisk mulighed for at få luft under fodsålerne, få trænet udholdenhed og rebteknik og samtidig nyde udsigten over Københavns tårne og tage. I sol om sommeren og med pandelamper om vinteren.
God klatring!
Regler for adgang og sikkerhed på væggen
Blocs & Walls
DBKK har lejet en af de gamle skibshaller på Refshaleøen, og vi kunne i 2013 slå dørerne op for mere en 2000m2 vægareal, hvilket gør Blocs & Walls til en af Danmarks største klatrehaller.
Ønsker du at tage billeder og filme i hallen eller på vores udendørsboulder, bedes du kontakte mail@blocs-walls.dk.
I hallen finder du følgende faciliteter:
Bouldering
100+ problemer i alle sværhedsgrader
kaosvæg i tre hældninger
Børnevæg
Ugentlig rutebyg
Rebklatring*
Vægge i op til 15 meters højde
81 linjer med 160+ ruter i alle sværhedsgrader
Topreb på 25 linjer
Autobelay på 4 linjer
Jævnlig udskiftning af ruter
Træning**
Brug af fitnessområde med frivægte, løbebånd, romaskiner mm.
Campusboard og hangboards
Ringe og TRX
Yogamåtter og elastikker
*Hvis du ønsker at klatre reb i hallen, gør vi opmærksom på, at sikringspersoner skal have sikringskort. Dette gøres for at opretholde hallens sikkerhedsstandarder.
**minimumsalder for brug af træningsområdet er 16 år
Som medlem har du fri adgang til hallen. Det er også muligt for gæster at købe en dagsbillet og leje et par klatresko. Hvis du er ny til klatring, eller det er første gang, du besøger os, har vi samlet den vigtigste information til dig her.
For at sikre topreb kræves det grønne sikringskort. Førstemandsklatring kræver det røde sikringskort. Disse udleveres af personalet efter bestået sikringskursus eller -tjek. Et sikringstjek er gratis og udføres af cafépersonalet.
Hverdage før 16:00 kan det være svært for personale at finde tid til at udføre sikringstjek.
Blocs & Walls’ café
I caféen har du mulighed for at nyde en kop kaffe og tage en pause undervejs i din session. Foruden kaffe serverer vi et bredt udvalg af kolde drikke, mad og snacks.
Du må også gerne medbringe egne mad- og drikkevarer.
Du kan desuden købe guidebøger og klatreudstyr.
Hvis dine klatresko trænger til at blive omforsålet, kan du indlevere dem i caféen. Er du i tvivl, om det er tid til at få dine sko omforsålet, kan du altid henvende dig til personalet, så vil de guide efter bedste evne. Det tager 4-6 uger at få omforsålet klatresko se aktuelle priser i caféen.
Betaling sker ved indlevering.
Medlemskab og 10-turskort kan købes i caféen, og det er også her, du skal hente dit fysiske medlemskabskort, hvis du har oprettet dig online.
Du kan læse mere om medlemsskaber og se priser her.
Find priser på titurskort her.
Udendørsboulderen i Blocs & Walls
Udendørsboulderen er åben for klatring fra forår til efterår afhængig af vejret. Udendørsboulderen er lokaliseret på den anden side af vejen fra Blocs & Walls.
Udendørsboulderen har:
- 25 - 30 problemer i forskellige sværhedsgrader.
For at klatre på udendørsboulderen skal du være DBKK-medlem med adgang til Blocs & Walls eller købe en dagsbillet.
Kullenhytten
Det er gratis for alle medlemmer af DBKK at benytte kullenhytten.
Et klubmedlem kan medbringe én gæst. Det koster 30 kr/person/påbegyndt døgn.
Medlemmer af en klatreklub under Dansk Klatreforbund eller UIAA kan benytte hytten mod betaling af 30 dkr/person/påbegyndt døgn.
Kontakt: kullenhytten@dbkk.dk