Årgangshold 12-14år (U14/U16)
Holdet er for dig, der er vild med at klatre og gerne vil blive bedre til både bouldering og rebklatring. Der er både plads til at være ny til klatring eller måske allerede have en del års erfaring. Det allervigtigste er fællesskabet, og at det er sjovt at gå til klatring. Klubbens trænere sørger for, at der er udfordringer til alle niveauer.
Vi arbejder alsidigt med klatringens mange facetter lige fra tekniktræning, klatrespecifik fysisk træning til mentale strategier, som du kan bruge til at klare udfordrende situationer på væggen.
På ruter træner vi at blive rutinerede i at føre og sikre hinanden ved førstemandsklatring på alle typer af vægge i hallen. På bouldervæggen bliver du bedre til også at løse de mere komplekse problemer. I løbet af sæsonen prøver vi også kræfter med speedklatring.
Holdet deltager i klubbens egne konkurrencer (B&W cup) og forbundets relevante junioraktiviteter.
Tidspunkt: Mandag kl. 16.30-18.30 eller tirsdag kl. 18.00-20.00
Nødvendigt udstyr: Klatresko, sele og bremse