Weglot
 

Væggen


 
Copenhill_Klatrevæg-scaled.jpg

Amager Nordvæg

Med sin ikoniske og visionære arkitektur giver forbrændingsanlægget Amager Bakke en unik mulighed for at dyrke bjergsport i centrum af København.

Dansk Bjerg- og Klatreklub står for driften af klatrevæggen, Amager Nordvæg, i et nært samarbejde med Fonden Amager Bakke. Med sine godt 82 meter er klatrevæggen en af de højeste i verden – og under alle omstændigheder den vildeste!

Klatringen på Amager Nordvæg følger syv boltlinjer, der hver er opdelt med fire standpladser, tre af dem hængende på væggen og en på topplatformen. Hver rute har således fire reblængder på cirka 20 meter. For øjeblikket er der sat ti forskellige ruter op i sværhedsgrader fra F5a til F7b+. På grund af deres længde og fordi de alle har flere passager med lange eller markante overhæng, er ingen af ruterne velegnede for begyndere.

Se topo for væggen HER


adgang til amager nordvæg


Du skal have bestået en klatretest for at klatre på Amager nordvæg

SINGLE-PITCH

  • Rødt sikringskort

MULTIPITCH

  • Bestået multi-pitch test, eller aktive klippeklatreinstruktør 1 eller højere fra DKLAF

  • Man har gennemført Dansk Klatreforbunds flerrebslængders klatrekursus, eller har bestået en test, som viser, at man mestrer de involverede teknikker

  • Er man aktiv DKLAF klippeklatreinstruktør 1 eller højere, behøver man ikke tage kursus eller test.

Du kan læse kursusbeskrivelse og booke kurser & tests HER


Adgang til klatrevæggen og åbningstider

Klatrevæggen har åbent, når en ansvarlig nøglevagt fra DBKK sørger for at åbne for afspærringen til den nederste platform. Der er desuden kun åbent for klatring på alle væggens reblængder, når skibakken er lukket, og når der er opsat afspærring for adgang under væggen. Det skyldes, at sikkerhedsnettet under væggen ikke er stort nok til at fange eventuelle nedfaldende karabinere, m.m., som ved uheld bliver tabt fra stor højde! Et nyt og langt større sikkerhedsnet bliver etableret i løbet af 2021, hvorefter åbningstiden for hele klatrevæggen bliver udvidet.

Fra tid til anden vil væggen være åben for klatring på første reblængde også i skibakkens åbningstid. Her behøver man ikke at have taget multipitch bevis for at deltage. Du skal dog have rødt sikringsbevis til føring af ruter. 

Du kan læse mere om åbningstider og booking HER. Tag det med godt humør, hvis det skulle kikse med nøglevagten – Blocs & Walls ligger lige om hjørnet.
Følg med på Facebook-gruppen Klatring på Amager Nordvæg, hvor arrangementer annonceres.

Klatrevæggen på Amager Bakke giver klatrere en helt ny og fantastisk mulighed for at få luft under fodsålerne, få trænet udholdenhed og rebteknik, og samtidigt nyde udsigten over Københavns tårne og tage. I sol om sommeren – og med pandelamper om vinteren!

God klatring!

Læs regler for adgang og sikkerhed på væggen

- Adgang
- Sikkerhed