Ny i klubben
Vi glæder os til at møde dig og byde dig velkommen i vores klub.
Har du med et måneds- eller årskort til Blocs & Walls, er du samtidigt blevet medlem af Dansk Bjerg- og Klatreklub (DBKK).
Det er DBKK, som har opført og ejer Københavns klatrecenter Blocs & Walls – også kaldet B&W efter det tidligere skibsværft. Klubben blev startet i 1951 af bjerg- og klatreentusiaster og er i dag en af Danmarks største klatreklubber. Klubben er medlem af Dansk Klatreforbund og UIAA, den internationale organisation for klatring og bjergbestigning.
DBKK’s overordnede formål er:
- At varetage medlemmernes interesser for al form for klatring og bjergsport både indendørs og udendørs.
- At drive klatrehal med dertil knyttede aktiviteter i København.
Derfor åbnede vi i september 2013 Blocs & Walls. Den letteste måde at lære nogle i klubben at kende på er ved at tilmelde dig forskellige holdaktiviteter, involvere dig i det frivillige arbejde, deltage i workshops for rutebygning mv., tage med på klatreture, deltage i forskellige sociale arrangementer eller blive og drikke en øl en fredag aften.
En samlet forening
Dansk Bjerg- og Klatreklub (DBKK) ledes af en bestyrelse, som vælges af medlemmerne på den årlige generalforsamling.
Den daglige ledelse af hallen forestås af adskillige ansatte.
Du er altid velkommen til at kontakte klubbens bestyrelse på formand@dbkk.dk, hvis du har noget på hjerte.
Andre aktiviteter i DBKK
Udover de aktiviteter, der foregår i Blocs & Walls, arrangerer klubbens medlemmer løbende klatreture til Bornholm, Sverige, Norge og andre steder i Europa – både inden for bouldering, sportsklatring, traditionel, alpin og isklatring.
Du kan læse mere om klubbens ture her.
Klubben ejer også en hytte tæt på Kullen, som er til fri afbenyttelse for klubbens medlemmer.
Endvidere er der mulighed for drytooling – en træningsform rettet mod isklatring - i vores gamle klatrehal på Sundholm.
Som ny i DBKK er du sikkert interesseret i:
Sikringskursus
For at bruge klubbens klatrevæg skal du have et sikringskursus eller klatre på topreb med en makker, der har et sikringskursus.
For at klatre på egen hånd med en makker i klatrehallen, kræves at du har taget et sikringskursus.
Læs mere her
Køb af udstyr
For at klatre i DBKK skal du bruge følgende udstyr :
Reb på minimum 35 meter
Klatresele
Klatresko
Bremse og karabin til at sikre med
Find dig en makker
For at klatre med reb (ruteklatiring) skal man have en makker at klatre med. Mange ruteklatrere har flere faste makkere, som de klatrer med.
Du kan søge efter en makker på facebookgruppe Blocs and Walls Buddy Makker, Klatring på Amager Nordvæg eller Sundholm klatrehal
Hvis du søger en makker, anbefaler vi, at du beskriver følgende om din klatring:
Hvad niveau du er på (fx 5a eller 6b)
Hvor ofte du vil klatre
Hvilke dage og tidspunkter du vil klatre på
Om du har dit eget reb
Dit ambitionsniveau, der kan være en indikator på, hvor kompatible I er som makkere
Du kan også tilmelde dig et sikringskursus eller et begynderklatrehold.
Tilmeld dig et hold
Vil du gerne udvikle din klatring og blive bedre, så kan du melde dig til et klatrehold.
For at lære den nødvendige teknik anbefaler vi, at du tilmelder dig et begynder hold.
Læs mere her
Tag på klatreture
DBKK’s aktivitetsudvalg (AKU) arrangerer en masse ture ud på klipperne.
Mange klatrere oplever først rigtig, hvor sjovt det er at klatre, efter at have en rigtig klippe i hænderne og under fødderne.
Bliv Facebook-venner med de andre i klubben og se billeder fra deres ture, det giver energi og inspiration.
Læs mere her