Faciliteter i Blocs & Walls
blocs & Walls
Det er Dansk Bjerg- og Klatreklub, som har opført og ejer Blocs & Walls – også kaldet B&W, opkaldt efter det tidligere skibsværft.
Klubben blev startet i 1951 af bjerg- og klatreentusiaster og er i dag en af Danmarks største klatreklubber. Klubben er medlem af Dansk Klatreforbund og UIAA, den internationale organisation for klatring og bjergbestigning.
Se Blocs & Walls’ halkalender her
Ønsker du at tage billeder eller filme i klatrehallen
Blocs & Walls samt på vores udendørsboulder, bedes du venligst kontakte mail@blocs-walls.dk.
Parkering
Når du besøger Blocs & Walls kan du registrere din bil ved at skanne en QR-kode i hallen og få 4 timers gratis parkering. Du skal være parkeret i en af de grønmarkerede zoner vist på kortet til højre.
Man må IKKE parkere ude foran Blocs & Walls.
Fra du parkerer din bil, har du 5 minutter til at registrere din nummerplade inde i hallen. Du finder QR-koden efter indtjekningsmøllen, mellem infoskærmen og bordfodboldbordet.
Hvis du ikke tror, at du kan nå at registrere din bil indenfor 5 minutter, skal du oprette en betalingsparkering som fremgår på skiltningen. Denne betalingsparkering kan du afmelde igen, når du har registreret din bil inde i hallen.
Parkering er på eget ansvar.
Husk at orientere dig på de gældende skilte i forhold til tidsrum og betaling.
Bouldering i Blocs & Walls
Hos Blocs & Walls har du mulighed for at opleve klatring ved at købe en dagsbillet og leje klatresko, hvorefter du har mulighed for at prøve kræfter med bouldering.
Bouldering er klatring i 4 - 5 meters højde med madrasser under.
I Blocs & Walls har vi:
Vægge i forskellige hældninger
- 100+ problemer i alle sværhedsgrader
- Kaosvæg i 3 hældninger
- Børnevæg
- Ugentlig rutebygning forskellige steder i hallen
Rebklatring i Blocs & Walls
Hos Blocs & Walls har du mulighed for at klatre topreb eller førstemand. Topreb- eller førstemandsklatring i Blocs & Walls kræver, at du har det grønne eller røde sikringskort.
For at få grønne eller rødt sikringskort skal du have foretaget et sikringstjek. Læs mere nedenfor.
Hvis du ikke har klartet reb før kan du læse mere om sikringskurser her.
Væggene til rebklatring i Blocs & Walls er 10 - 15 meter høje.
Vi har:
- Vægge i forskellige hældninger
- 81 linjer med 160+ ruter i alle sværhedsgrader
- Topreb på 25 linjer
- Autobelay på 4 linjer
- Ugentlig rutebygning forskellige steder i hallen
Sikringstjek
Hvis du har taget kursus et andet sted eller har tidligere erfaring med rebklatring, har du mulighed for at få lavet et sikringstjek af vores personale i cafeen. Du skal ikke booke tid, blot møde op og spørge efter det. Vi vil lave sikringstjekket så hurtigt som muligt.
Sikringstjekket kræver, at du har en makker for at blive toprebs godkendt.
Hvis du skal lead godkendes kræver det, at din makker også skal tjekkes til lead eller i forvejen har det røde sikringskort fra Blocs & Walls.
Hvis du ikke bliver godkendt, har du mulighed for at melde dig på et af vores genopfriskningskurser eller tage et sikringskursus. Book dit kursus her.
Førstemandsklatring af rutinerede børn/unge der IKKE har gået på et af klubbens hold
Man skal sikres af en person 18+år med rødt sikringskort.
Sikringsmanden har ansvaret for barnet/den unge.
Vi udfører ikke føringstjek af barnet/den unge forud for klatring.
I cafeens udleveres et lilla sikringskort, som skal bæres synligt i klatrerens sele.
Blocs & Walls’ Café
I Blocs & Walls’ café kan du mødes før klatring, tage en pause undervejs eller afslutte den gode klatredag.
Mad og drikke
Vi serverer god kaffe, kolde drikke samt et bredt udvalg af mad og snacks.
Se vores Smiley her
Leje og salg af udstyr
Det udlejes i caféen.
Caféen sælger også klatreudstyr samt guidebøger, hudplejeprodukter, tape, flydende kalk og meget andet.
Omforsåling af klatresko
Det er muligt at aflevere klatresko til omforsåling i caféen. Det tager 4-6 uger at få omforsålet klatresko.
Se aktuelle priser i caféen, betaling sker ved indlevering.
Medlemskab og titurskort
Du har mulighed for at oprette medlemskab eller købe titurskort i caféen i Blocs & Walls.
Fitness i Blocs & Walls
I Blocs & Walls har vi et træningsområde med udstyr til opvarmning, supplerende træning og vægtløftning.
Derudover har vi forskellige campusboards og hangboards.
Træningsområdet indeholder:
- Træktårn
- Squat- og crossfitstativ
- Dumbbells fra 1 - 40kg
- Forskellige vægtstænger og vægtskiver fra 1 - 25kg
- Kettlebells fra 8 - 24kg
- Løbebånd, crosstrainer, romaskine og kondicykel
For at benytte vores fitnessområde skal du minimun være 16+år.
Udendørsboulder i Blocs & Walls
Udendørsboulderen er åben for klatring fra forår til efterår, afhængig af vejret. Udendørsboulderen er lokaliseret overfor Blocs & Walls, på den anden side af vejen.
Udendørsboulderen har:
- 25 - 30 problemer i sværhedsgrader fra gul til sort.
For at klatre på udendørsboulderen skal du være DBKK-medlem med adgang til Blocs & Walls eller købe en dagsbillet.
Hold dig opdateret på Facebook gruppen - Klatring på DBKK udendørsboulder
optiske tårn
Medlemmer som ønsker at anvende lokalet til foredrag, workshop eller lignende bedes i god tid (mindst 14 dage) skrive til event@blocs-walls.dk, som står for bookning. Der skal medfølge en kort beskrivelse af hvad aktiviteten indeholder til brug for annonceringen.
Der må maksimum være 50 personer i det optiske tårn
Arrangementet skal være non profit, dvs. at arrangementet ikke giver indtægter til arrangøren
Der må ikke laves mad (brandsikkerhed)
Det er organisator der har ansvaret for at disse retningslinjer overholdes og at lokalet afleveres i korrekt stand
Privat benyttelse af lokalet er også muligt mod betaling også her sker bookning via event@blocs-walls.dk
Bibliotek i det optiske tårn - se udvalg af bøger her.
Paw M. har gjort sig umage og har katalogiseret de fleste bøger vi har oppe i vores bibliotek.