Voksen intro
Kom og være en del at vores voksen-introhold. Få 12 uger med tekniktræning og general indføring i klatringens verden.
Vi tilbyder 12 unikke træningsgange med fokus på udvikling inden for grundlæggende teknik og klatrermæssige færdigheder. Trænerteamet tager udgangspunkt i dit niveau og giver dig øvelser der udfordrer og udvikler.
Bliv en del af et fællesskab og lær andre medlemmer af klubben at kende. Fællesskabet på holdet er basen for glæde og motivation i træningen.
Målgruppen for holdet er voksne medlemmer der netop har taget sikringskursus K1 eller K2 samt medlemmer der gerne vil være en del af et fællesskab og have genopfrisket grundlæggende teknik.
Du får hjælp til at mestre alle klubbens vægge og udvikle dine færdigheder uanset om du arbejder med topreb eller lead.
Der bliver løbende optaget nye medlemmer på holdet hver 4. uge, lige som at der løbende vil være medlemmer der har gennemført de 12 lektioner. Da det er et introhold, kan man kun være deltager på holdet én gang for at sikre nye medlemmer kan få samme tilbud.
Det er fedt at være ny i klatring - der rigtig meget at lære og mestre, så grib chancen og eventuelt en kammerat og meld dig til.
Tidspunkt: Fredag kl. 17.00-19.00
Nødvendigt udstyr: Klatresko, sele og bremse